Jeg er her stadig – og jeg er ved at finde hjem

Der er tidspunkter i livet, hvor vi ikke længere kan definere os selv ud fra det, vi gør. Hvor identiteten som underviser, formidler, skaber eller vejleder må træde i baggrunden for noget mere sårbart, mere levende og måske også mere ægte. Jeg befinder mig netop i sådan en tid.

Jeg hedder Lunamay Stinee, og i mange år har jeg arbejdet med yoga, ayurveda og det regulerede nervesystem som mit faglige og spirituelle fundament. Jeg har undervist, skrevet, holdt rum og vejledt – altid med det dybe ønske om at hjælpe mennesker med at finde hjem i sig selv.

Men så blev mit eget hjem rystet. En hjernerystelse – fysisk, ja – men også eksistentiel. For når nervesystemet vælter, vælter det hele. Og de praksisser, jeg tidligere underviste i, blev nu mit eget rå stof. Ikke som teori, men som livsnødvendighed.

Et levende design

Når jeg dykker ned i mit Human Design og astrologiske kort, bliver noget i mig genkendt. Jeg har løven i solen, tyren i månen og Skorpion i min ascendant. Jeg er Generator med Emotionel Autoritet og en 1/3-profil. Jeg lærer ved at prøve, fejle og starte forfra – igen og igen. Min vej er ikke lineær, men levende. Jeg må mærke og mærke igen. Og selv når jeg tror, jeg er fremme, opdager jeg, at det kun var et skridt på vejen.

Mit Human Design kort rummer nogle helt særlige aktiveringer:

• Lederen, der taler på folkets vegne, men fra et ydmygt og observerende sted. Jeg mærker ofte, at jeg først kan tage ordet, når jeg er helt i kontakt med helheden.

• Svarsøgeren, der længes efter mentale strukturer, men som kun trives, når tvivlen får lov at leve ved siden af svarene.

• Den radikale selvkærlighed og autenticitet – jeg er her ikke for at tilpasse mig, men for at leve sandt, uanset hvad det kræver.

• Omsorgs-giveren. Evnen til at tage vare på andre – og (måske endnu vigtigere) på mig selv.

Alt dette lever i mig, som en slags indre kompas. Og i takt med at mit ydre liv har måtte sætte farten ned, har de indre lag fået mere plads til at folde sig ud.

Den indre opvågning

I dag er jeg stadig i en fase, hvor jeg ikke tilbyder forløb, 1:1-sessioner eller undervisning i større skala. Jeg underviser enkelte offentlige yogaklasser som en del af min jobafklaring, men det meste af mit virke er i dvale – eller måske rettere: i dyb spiren under jorden.

Jeg skriver. Ikke for at undervise, men for at mærke mig selv. For at sætte ord på det, der lever i mellemfasen – der hvor vi hverken er den, vi var, eller helt endnu den, vi er ved at blive. Jeg skriver om nervesystemet og neuroplasticitet, om ayurvediske rytmer og yogafilosofi, om livscyklusser, arketyper og vores længsel efter ro. Og jeg skriver om, hvordan det hele – det fysiske, det følelsesmæssige og det spirituelle – hænger sammen i os.

En ny fortælling

Jeg er i gang med at skrive en bog og udvikle det, jeg kalder SLOW:metoden – en metode og en bevægelse, der sammensmelter østlig visdom og vestlig videnskab, og som inviterer os til at møde stress og uro med langsommelighed, forbindelse og sanselighed. Bogen og metoden tager form langsomt, i et tempo der respekterer mit helbred og mit hjerte.

Jeg ved ikke præcist, hvordan mit arbejdsliv kommer til at se ud i fremtiden. Men jeg ved, at det skal være mere nænsomt. Mere rodfæstet. Og mere i tråd med det design, jeg er kommet her for at leve.

Hvis du er her…

… så tak. Tak for at læse med. Tak for at være vidne til denne overgang, uden at forlange færdighed. Her på bloggen deler jeg tanker, erfaringer og praksisser – ikke som en ekspert, men som et menneske i bevægelse.

Hvis du føler dig kaldet til at læse med, er du så hjerteligt velkommen. Måske genkender du dig selv i noget af det. Måske vækker det noget nyt. Måske bliver det blot en lille stund med ro midt i din dag. Alt er velkomment. I dharma, Lunamay Stinee Schou